---
title: "FENJA"
description: "Fenja – nordisk, magisk og poetisk"
date: "2026-10-07"
created: "2026-10-07"
---

[Hjem](https://www.womensweek.dk/)

                    [Program](https://www.womensweek.dk/program)

                [FENJA](https://www.womensweek.dk/program/fenja)

# FENJA

![](https://www.womensweek.dk/i/MOLIRIMEDIA/6c00ccf6-9043-4b90-945e-9d52ed77e036?width=800)

Fenja blander akustisk og elektronisk musik til et fortryllende univers af stemning, poetiske tekster og dragende vokal. Oplev hende live på Godset med det roste album "Menneskedyr".

*Onsdag 10. marts 2027 på Godset, Jens Holms Vej 5, Kolding*

Fenja kombinerer det akustiske med det elektroniske og skaber et medrivende univers af magisk stemning, velskrevne tekster og dragende vokaler.

Hun er aktuel med sit andet studiealbum "Menneskedyr", skabt i samarbejde med norske Odd Martin Skålnes, der blandt andet har arbejdet med Aurora og Sigrid. Albummet har fået de sjældne 6 ud af 6 stjerner i GAFFA og er blevet taget varmt imod af både anmeldere og publikum. Singlen "Vi Jagter" blev Ugens Hit Tip på DR P4.

"Sjældent er jeg blevet så positivt ramt af en musikalsk udgivelse, som jeg er blevet af Menneskedyr. Teksterne har poetisk dybde og en sjælden sproglig bevidsthed – og så tror jeg, at jeg er blevet smaskforelsket i Fenjas vokal." GAFFA, 2026

"Der er bare en følelse af at blive taget med ind i et ganske unikt univers hos Fenja. Et sted med høje træer, tæt bevoksning, højt og vildt græs." GF Rock, 2026

Fenja debuterede i 2021 med albummet "Flugtdyr", der fik 5 stjerner i GAFFA, og samme år modtog hun Autors Hæderspris.

Live har Fenja et band med sig, der blandt andet spiller cello, klaver, guitar og violin.

                        onsdag
                        10. marts

                            Klokken
                            19.00 - 21.00

                        Godset, Jens Holms Vej 5

                        Kolding

                            150,00 kroner

## Køb din billet her

Fortryllende popmusik med poetiske tekster og dragende vokal. Fenja live på Godset.

                            https://billet.godset.net/da/buyingflow/tickets/34153/106425
