---
title: "SIMONE TANG"
description: "En aften med nærværende musik og nostalgiske toner"
date: "2026-10-07"
created: "2026-10-07"
---

[Hjem](https://www.womensweek.dk/)

                    [Program](https://www.womensweek.dk/program)

                [SIMONE TANG](https://www.womensweek.dk/program/simone-tang)

# SIMONE TANG

![](https://www.womensweek.dk/i/MOLIRIMEDIA/89f6e3fc-1098-4c38-9650-cfb8998bb69e?width=800)

Oplev Simone Tang live på Godset – med tidløse toner, personlige tekster og nærvær.

*Lørdag 13. marts 2027 på Godset, Jens Holms Vej 5, Kolding*

Oplev den danske sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Simone Tang på Godset. Hun inviterer indenfor til en intim koncert, hvor guitar, vokal og personlige tekster er i centrum.

Simone Tang udgav sit debutalbum *Things I Remember* i 2024. Albummet har et varmt og nostalgisk udtryk, der leder tankerne hen på en anden tid. Med en enkel lyd og fokus på sangene skaber hun en koncertoplevelse, hvor der er plads til både nærvær og eftertanke.

Hendes musik er inspireret af store navne som Elizabeth Cotten, Nick Drake, Paul Simon og Édith Piaf. I 2025 spillede hun mere end 50 koncerter i både Danmark og udlandet, blandt andet på Tinderbox, Hotel Cecil og Aarhus Musikhus samt på festivaler i USA og Norge.

Nu er Simone Tang klar med ny musik og sit kommende andet album. Her bygger hun videre på det enkle og personlige udtryk fra debuten. Guitar og sang er stadig i centrum, men denne gang får blandt andet klaver og klarinet også plads i lydbilledet.

Glæd dig til en stemningsfuld aften med tidløse sange, stærke tekster og en af de nye stemmer på den danske singer-songwriter-scene.

                        lørdag
                        13. marts

                            Klokken
                            19.00 - 21.00

                        Godset, Jens Holms Vej 5

                        Kolding

                            160,00 kroner

## Køb din billet her

Deltag i en stemningsfuld aften på Godset med Simone Tang, når hun fylder rummet med tidløse toner, personlige tekster og nærværende singer-songwriter-musik.

                            https://billet.godset.net/da/buyingflow/tickets/34869/114350
